Foreningers printmønster ligner ingen virksomheds. Der er stille i ugevis, og så skal der pludselig 200 kampprogrammer ud en fredag aften før stævnet, eller generalforsamlingens dagsorden med bilag til alle fremmødte. Udstyret er ofte en doneret printer i klubhuset, og budgettet er kontingentkroner. Det stiller helt egne krav.
Laser slår blæk i klubhuset
Blækprintere der står ubrugt i uger, tørrer ind i dyserne, og rensecyklusserne æder patronerne uden at der printes en side. En laserprinter er ligeglad med pauserne: toneren er pulver og kan ikke tørre ud, og maskinen printer side ét lige så pænt efter to måneders stilhed. Til foreningens mønster med lange pauser og pludselige oplag er en brugt eller billig monolaser næsten altid det rigtige valg, med farvelaser som opgradering hvis programmer og plakater skal have klubfarverne med.
Forbrugsstofferne er den reelle udgift
Over foreningsprinterens levetid koster toneren mere end maskinen. Det er her kassereren kan hente noget: kompatible patroner koster typisk en brøkdel af originalerne, og til klubbens interne print er kvaliteten rigeligt. Klubhusets udbredte HP-lasere dækkes bredt af HP-toner i kompatible udgaver, og et enkelt reservesæt i skabet sikrer at fredagens kampprogram aldrig strander på en tom patron.
Gør driften uafhængig af én ildsjæl
Foreningens klassiske svaghed er at al viden bor hos den ene frivillige der satte printeren op. Skriv de tre vigtige ting på en seddel i skabet: printerens IP-adresse, hvor der købes toner og hvilket modelnummer, og hvem der har adminkodeordet. Den seddel koster fem minutter og redder printberedskabet den dag ildsjælen flytter til Jylland.
Ofte stillede spørgsmål
Skal foreningen printe selv eller bruge trykkeri?
Under et par hundrede sider ad gangen vinder egen laser på fleksibilitet og pris. Store faste oplag som sæsonprogrammer i tusindtal hører til hos trykkeriet.
Mister kompatible patroner garanti på printeren?
Nej, brug af kompatible forbrugsstoffer ophæver ikke i sig selv garanti eller reklamationsret i Danmark.